Lavt selvværd har en både smertefuld, begrænsende og ødelæggende effekt på menneskers liv.

Kernen i lavt selvværd er en negativ selvopfattelse, selvfordømmelse og selvnedvurdering, der kan vise sig ved ekstrem usikkerhed, kritiske og uvenlige tanker mod sig selv, samt vanskelighed ved at føle sig berettiget til noget som helst godt i livet.

Mennesker med lavt selvværd kan reagere med nervøsitet, aggressivitet, depression eller angst i situationer, hvor de føler sig truede. Dette kan føre til en overdreven underdanighed eller overdreven dominerende adfærd.

Behandlingen består bl.a. af at tilføre en forståelse af, hvordan det lave selvværd blev udviklet, og hvad der holder det fast. I terapien arbejder vi kognitivt med at erstatte de gamle negative overbevisninger om selvet med nye mere realistiske. Vi bearbejder de eventuelle følelsesmæssige traumer, der ligger bag, så det bliver muligt på denne baggrund at finde frem til nye realistiske overbevisninger om hvem man er, og hvad man er værd.

Depression rammer begge køn, dog flere kvinder end mænd.

Det er normalt at være ked af det, når man befinder sig en stresset periode f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller arbejdsløshed. Det er et signal om, at man skal passe bedre på sig selv. Ignorerer man signalerne, kan man udvikle en depression.

Symptomerne på depression kan bl.a. være:

• Nedsat stemningsleje
• Manglende glæde og interesse
• Uoverkommelighedsfølelse
• Træthed
• Manglende evne til koncentration
• Uro og rådvildhed
• Sortsyn
• Følelse af lavt selvværd
• Manglende appetit

Behandling af depression starter med en vurdering af graden af depression og dens mulige årsager. Vi arbejder med at bryde den onde cirkel af negative, deprimerede tanker ved at erstatte disse med mere konstruktive og realistiske måder at tænke på, samtidig med at bearbejde det lave selvværd.

Kriser gennemgår vi alle i vores liv. Det føles slemt og uoverskueligt, når vi står midt i en krise. En krise kan være et vendepunkt i ens liv, der set i bakspejlet blev en begyndelse til en langt mere positiv og givtig tid.

Men kriser og sorg er en uundgåelig og smertefuld del af livet. Det er naturligt at opleve stærke følelser. Man kan f.eks. opleve den traumatiske hændelse igen og igen og have svært ved at koncentrere sig, sove, eller føle fortvivlelse og skyld.

Giver man plads til følelserne og reaktionerne og snakker man med sine nære om det, vil man sædvanligvis på denne måde komme igennem den svære tid og igen blive i stand til at leve et normalt liv.

Hvis de belastende reaktioner er vedvarende, kan terapi hjælpe til at understøtte sindets helende processer og genskabe balance i mennesket, der så igen kan tage fat om sit liv.

De fleste oplever på et eller andet tidspunkt kriser i deres parforhold. Nogle finder selv løsninger eller henter hjælp fra venner og familie. Men af og til går forholdet helt i hårknude, så det virker umuligt at komme ud af de negative mønstre ved egen hjælp. Her kan parterapi være en forløsende hjælp.

Terapeuten kan i parterapien skabe et neutralt rum, hvor parterne har mulighed for at lytte til hinandens følelser, tanker og behov.

Psykologen kan så at sige “oversætte”, når kommunikationen mellem parterne er brudt sammen, og kan være med til at facilitere, at forholdet kan overleve på et nyt fælles værdigrundlag, der kan overleve i fremtiden.

I løbet af livet rammes hver 4. af os af angst. Angsten viser sig ved en følelse af uforklarlig uro og fare. Oftest er det ikke den reelle situation, men de katastrofetanker, der er knyttet til situationen, der skaber angsten.

I stressede perioder kan man lettere blive angst. Man er anspændt og reagerer ofte voldsomt på småting. Kroppen går i alarmberedskab, og fysiske symptomer som hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed og dødsangst melder sig.

De ubehagelige kropslige oplevelser sætter gang i negative tankemønstre og katastrofefantasier. Man prøver at undgå situationer, der kan fremkalde de ubehagelige anfald. Netop det, at man undgår situationen gør, at man er endnu mere angst næste gang, man er i en lignende situation. Det er et selvforstærkende mønster, som kan fange én i en negativ nedadgående angstspiral, der udvikler sig til angsten for angsten.

Angsten kan udvikle sig til panikangst, der ofte er knyttet til dødsangst.

Behandlingen af angsttilstanden er kognitiv adfærdsterapi, hvor det vigtigste redskab er at erstatte katastrofetankerne med mere realistiske tanker samtidig med øvelser/redskaber til at kunne håndtere de situationer, der udløser angsten.