Hvordan arbejder jeg?
Det er din/Jeres situation, der bestemmer, hvordan vi kommer til at arbejde sammen.
Der er ingen universalløsninger på personlige problemer, så i hver enkelt situation målretter jeg terapiforløbet, der både kan rumme kognitiv adfærdsterapeutisk, systemisk, narrativ og psykodynamisk terapi.
Det er min opgave på baggrund af mange års erfaring at “designe” netop det forløb, der bedst muligt giver dig ny indsigt og dermed nye handlingsmuligheder.
Den første samtale er mest af afklarende karakter, hvor vi ved samtalens slutning finder ud af, hvad der er vigtigst for dig, og du formulerer dit/dine mål.
Generelt arbejder jeg korttidsterapeutisk dvs. 5-10 sessioner, blandt andet fordi jeg arbejder hypnoterapeutisk, hvilket indebærer, at du som klient er i en trancetilstand, hvorfra der er lettere adgang til det ubevidste sind. Dette indebærer, at den terapeutiske proces virker hurtigere.
Oftest går der kort tid mellem konsultationerne i starten og længere tid imellem senere i forløbet.